Jeg har en mission, som er større end mig selv – men som udspringer af min egen livshistorie. Det er ikke en mission, jeg kan fuldføre alene.
For det handler om at ændre perspektivet vi ser faglig udvikling fra – eller det system – som skriver første kapitel af vores alles faglige rejse.

Jeg ved, hvad det vil sige, når systemet fejllæser et menneske.
Jeg gik ud af folkeskolen i 8. klasse, stemplet som én af dem, der “ikke kunne lære”.
Tre årtier senere så jeg det samme mønster gentage sig – nu i det blik som systemet, ved første øjekast så på min søn. Og det gør noget ved én. Især når man ved, at videnskaben er blevet klogere – men systemet ikke har fulgt med.

Vi kan undskylde fortidens manglende viden.
Men vi kan ikke undskylde den manglende respekt.
Og vi kan ikke være bekendt, ikke at udvikle de metoder som har fejlede i årtier.

Derfor fortæller jeg min historie. Fordi levet liv og den enkeltes erfaring er en ressource –
når den forstås fra de rette perspektiver og med fremtidens vækst for øje.

Nogle gange spørger jeg mig selv:
Gad vide hvor mange fra min generations specialklasser, har skjulte ressourcer, vi som samfund har tabt.
Fordi systemet ikke er bygget til at rumme dem, der lærte på andre måder.

Når du læser min historie, kan det være, du får en fornemmelse af, at jeg er noget særligt.
Men det er jeg ikke. Jeg er et helt almindeligt menneske, hvis narrativer har ført mig herhen.

Ja, måske vil nogen læse min mission som et udtryk for storhedsvanvid.
Men sandheden er, at jeg kæmper med et mindreværdskompleks, som jeg har valgt ikke at lade styre mit liv.

Fordi kærligheden til mine – og til dine – børn og børnebørn er større end roen i mit indre.
Og den kærlighed er drivkraften bag, hvorfor jeg fortæller min historie, og hvorfor min livsmission handler om at give en stemme til de børn der i årtier er blevet tabt, og som stadig tabes af systemet.

Mit navn er Fie Vandborg, jeg er professionsbachelor uddannet i innovation og entrepreneurship med en uddannelses baggrund som fotograf og multimediedesigner. Igennem de sidste 15 år har jeg også arbejdet med denne fotografiske virksomhed.

Mit mål i livet var nemlig at blive fotograf – fordi det var de eneste evner jeg troede jeg hade. At kunne trykke på en knap, på det rette tidspunkt. Det kræver nemlig ikke at man kan læse og skrive.

Livet har ramt mig, og jeg har måtte revurdere mit liv. At jeg er endte med en uddannelse indenfor innovation, er ikke tilfældigt – for det innovative mindset, er et af de forældreforbilleder som jeg er vokset op med.

Jeg forsætter med at fotografere, men i et begrænset omfang. Jeg kan nemlig ikke forestille mig et liv uden at skabe evige øjeblikke og møde børn og familier. Jeg forsætter også med at lave undervisning og afholde workshops. Alt som før, blot i et mindre omfang. Alt overskuddet fra min forretning går til denne mission.

I år fødes de første mennesker i den nye generation – Beta. Jeg venter mit første barnebarn, og de ”afvigelser” der ligger i dette lille nye menneskes dna. Øger sandsynligheden for at min historie gentages, hvis ikke vores system lære af tidligere generationers erfaringer med de forældet metoder.

Derfor skriver jeg bogen: Fortid i nutid, er fremtidens vækst. Den udgives på utraditionel vis, fordi budskabet er vigtigere end et fejlfri produkt.

Bogen udgives i dele som e-bøger, i pdf-format. Prisen starter ved 0kr, med mulighed for at betale et selvvalgt beløb.

Foredrag:

Fortid i nutid – når livets sår bliver fremtidens vækst

Hvordan skaber vi mening af det, der gjorde ondt?
Hvordan giver vi stemme til det, der engang blev talt over hovedet på os?

I dette foredrag deler jeg min personlige og faglige rejse – fra specialklasseelev, til professionsbachelor. Det handler om at bære sin historie med sig – ikke som byrde, men som byggesten.

“Fortid i nutid – når livets sår bliver fremtidens vækst” er et sanseligt og tankevækkende oplæg, der inviterer dig til at se livsvilkår fra et nyt perspektiv. Det kredser om:

  • Hvad det vil sige at blive fejlvurderet og misforstået  – og alligevel opnå uddannelse

  • Hvordan kroppen husker, også når ordene mangler

  • Hvorfor erfaring er viden, når vi tør lytte med både hjerte og sind

  • Og hvordan vi – sammen – kan skabe rum for børn og unge, der lærer og lever på deres egne præmisser

Foredraget er en del af mit bogprojekt og vi slutter foredraget med dialog hvor jeg ser frem til at høre dit perspektiv.

Book foredrag

Du booker et fordrag ved at kontakte mig på telefon: 26237265