Jeg deler mine personlige erindringer og refleksioner for at vise, at selv i de sværeste tider kan vi rejse os igen. Livets udfordringer kan forme os på måder, der åbner for nye perspektiver og endda skjulte styrker. Mit mål er at inspirere og give håb til dem, der står midt i deres egne kampe, jer som kæmper med og for jeres kære – vi kan alle finde en vej frem, uanset hvor vi skal hen i livet.
For at booke et foredrag skal du kontakte mig på telefon 26237265, bedst på hverdage i tidsrummet: 14:00 til 18:00.
I dette foredrag fortæller jeg historien om den ulykke som gav mig Post Traumatisk Stress Syndrom og hvordan dette påvirkede de forskellige aspekter af mit liv. Jeg var 20 år og nybagt mor da en bil overser os i et fodgængerfelt. Jeg og barnevognen med min kun 13 dage gamle datter bliver ramt med omkring 50 km/t. En oplevelse der selvfølgelig sætter sig i en ung mors nervesystem. Men hvordan, det var der ingen der kunne forudse.
Foredraget fortælles fra et positivt perspektiv, for på trods af alt det ubehagelige der følger med, så kan man også være heldig at opleve en form for positiv vækst, ved at være tvunget til at gøre noget andet, end det man troede var muligt.
At leve med PTSD er som at leve midt i dit livs værste øjeblik, for evigt. At være i sines følelsers vold, så selv livets lykkelige øjeblikke føles som overlevelse. Jeg fortæller om de refleksioner der har være vigtigt i processen med at lære at leve med PTSD og acceptere tilstanden og bevare kontrollen.
Skæbnen ville, at jeg 15 år efter den første ulykke, endnu engang blev udsat for en trafikulykke. Denne gang overså en anden bilist sin ubetinget vigepligt og kørte ind i siden på min bil. Jeg endte med at sidde og vente på at blive befriet i 25 min. En meget syrealistisk og tragikomisk oplevelse, hvor jeg oplevede, at livserfaring – særligt det tidligere traume, satte den nye ulykke i perspektiv.
Foredraget hedder Post Traumatisk Vækst, fordi jeg ønsker at formidle min historie fra en positiv vinkel. Selvom jeg også kommer omkring det negative og de sværeste perioder, så er det mit væsens evne til at finde en positiv vinkel, der er fundamentet for min evne til at kæmpe for min fremtid.
I 2020 tog jeg LivsDoula uddannelse og her lærte jeg at se traumet med den rette forståelse for hvilket perspektiv jeg skulle se og forstå det traume som min datter og jeg blev udsat for. En vigtig del af at hele er, at blive forstået – i sær af sig selv.
Tilbage i 2003 var der ikke den samme viden som i dag. På skadestuen blev vi kun set i forhold til fysiske skader. Den eneste psykiske førstehjælp var en samtale med en sygeplejerske som rådet mig til at: Du skal bare fortælle om oplevelsen så mange gange du kan, så skal det nok blive bedrer med tiden.
Lægen sagde, da jeg spurgte til hvordan, det kunne påvirke min lille datter: Hun er så lille, at den oplevelse vil slet ikke påvirke hende.
Det ved vi i dag er usandt, fordi videnskab er foranderlige sandheder. Vi ved i dag at små børn, allerede kan blive påvirkede af moderens traumatiske oplevelser – mens de ligger trygt og godt i livmoderen.
Dette foredrag handler om det, at være mor efter oplevelsen af et alvorligt traume – der gav psykiske udfordringer, som vores samfund endnu ikke helt havde accepterede som en sandhed.
Jeg fortæller om hvordan jeg så problematikken ud fra min instinktive og logiske forståelse for det at være menneske. Samt hvordan mine bekymringer blev slået hen som værende mig der var for bekymret.
I dag er forskningen så langt at der er en god forståelse for spædbørns og fødsels traumer (Selvom mit traume ikke direkte kategoriseret som et fødselstraume, så er et menneske så tæt på fødslen stadig påvirkede af det dyriske moderinstinkt, hvilket jeg forklare under foredraget)
Jeg fortæller hvad jeg instinktivt vidste hvad var rigtigt og forkert i forhold til at passe på min lille traumatiserede datter. Men vigtigst af alt, så fortæller jeg hvordan jeg vil gøre hvis jeg havde haft den viden som jeg har i dag, hvor jeg har specialiseret mig i at regulere nyfødtes nervesystem som nyfødt fotograf.
Baserede på min egne erfaringer og tillærte viden fortæller jeg i dette foredrag om at blive en mor med en uendelig stor styrke, som man først rigtig forstår når ens lille barn er voksen og står på egne ben.
I dette foredrag fortæller jeg om mine oplevelser og erfaringer med at være en af dem, som ikke passede ind. En lille dagdrømmer der ikke kunne lære bogstaverne. En lille pige som de voksne havde svært ved at forstår, hvorfor jeg ikke kunne lære det faglige indhold, når jeg kunne navnene på alle fuglene på foderbrættet, fiskene i bæltet og åen.
Jeg fortæller om hvordan jeg oplevede det at være anderledes og ekskluderet fra fællesskabet – og hvordan det påvirkede mig i min videre uddannelse.
Hvordan de voksne så forbi det, at vi fra specialklassen blev udsat for mobning. Hvordan lærerens udtagelser satte dybe spor i måden jeg så og forstod mig selv på.
Selvom jeg er overbevist om, at de voksne selvfølgelig havde gode hensigter, som var baserede på den erfaring og viden de havde dengang i 90-erne, hvor fundamentet for min faglige udvikling blev lagt. Så har de voksne haft både en negativt og positivt indvirkning på min dannelse i folkeskolen og disse perspektiver er vigtigt at formidle – fordi, hvis vi nu så folkeskolen som et produkt, så er det denne feedback der kan være med til at forbedre produktet.
Jeg forlod folkeskolen i 8. klasse hvor lærerne havde italesat overfor os, at de havde opgivet at prøve på at lære mig noget, og at min drøm om at blive fotograf var urealistisk. Så jeg forlod folkeskolen, da det var formålsløst at blive. I troen om, at jeg var for dum til at kunne lærer, begyndte jeg voksenlivet og blev hurtigt ufaglært arbejder og selvforsørgende.
I dag har jeg 3 uddannelser og udover de faglige kompetencer, har jeg også lært at se mine tidligere oplevelser fra nye perspektiver og endelig lært at mine erfaringer, refleksioner og holdninger er jeg i min fulde ret til at have.
Jeg har en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship og foredraget vinkles fra et innovativt perspektiv. For selvom historien i sig selv er underholdende, så er mit håb at mit publikum går hjem med nye spørgsmål der kan være med til at ændre den måde vi ser børn og unges fremtidsmuligheder på.
Selvom det mindreværdskompleks jeg fik i folkeskolen nogen gange gør sig bemærket, så står jeg med rank ryg og fortæller min historie fordi jeg ved at det er erfaring + viden der skal til for at skabe en bedrer fremtid for vores børn og børnebørn.
Livets Fotografi
Fie Vandborg
Bovballe Møllevej 111B
7000 Fredericia
Cvr-nr: 28015674